Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Indvielse af brændeladen 16. oktober

Vi er nu efterhånden så langt med renoveringen af den gamle brændelade i Annebergparken, at vi godt tør – og virkelig glæder os til – at invitere til indvielseskomsammen søndag den 16. oktober kl. 12-14 for alle i omkring Annebergparken, som har lyst til at kigge indenfor. Mon ikke også, at vi bikser et lille program sammen.

Det er en flot lade, der er blevet bragt tilbage fra forfald. Og den er regnvejrstæt for første gang i mange, mange år. Men det er (stadig) en uisoleret lade, så klæd dig på til oktober. Ingen tilmelding, bare kig forbi. Talen fra formanden er fra start 🙂

De bedste hilsner
GF Annebergparken

Brændeladen er stadig en brændelade med plads til opbevaring. Men det er også lidt mere. Kom og se.

Generalforsamling 2021 tirsdag den 25. maj

Fra og med den 21. maj kan er det efter den seneste genåbningsaftale muligt at mødes indendørs op til 50 personer, og det er netop det, vi har brug for. Datoen for generalforsamlingen bliver tirsdag den 25. maj.

Så håber vi blot, at vi kan holde smittetallene nede, så der ikke bliver ændret i planerne.

Der kommer en indkaldelse i posten senest 3 uger før, men sæt gerne kryds allerede nu. Det bliver kl. 19 i Festsalen som normalt.

/GF, fmd.

Generalforsamling udskudt

Da forsamlingsforbuddet for indendørs forsamlinger primo april, dvs. på tidspunktet for indkaldelse, ligger på 5 (og udendørs på 10), er det ikke muligt at holde generalforsamling som planlagt tirsdag den 27. april.

Af de seneste forhandlinger mellem partierne i Folketinget fremgår det, at en ekspertgruppe i løbet af april vil komme med nye anbefalinger. Dem vil bestyrelsen afvente.

Umiddelbart vil bestyrelsen gå efter en dato i slutningen af maj eller slutningen af juni i stedet – forhåbentlig kan det lykkes på denne side af sommerferien i al fald. Vedtægternes varsel på tre uger vil stadig blive overholdt.

Vores vedtægter gør det ikke muligt at holde generalforsamlingen digitalt.

Formanden, 2. april 2021

Ordinær generalforsamling 16. juni 2020

Opdateret 13. maj: Kære alle grundejere. Cirka halvanden måned forsinket pga. coronavirus holder vi ordinær generalforsamling tirsdag den 16. juni 2020 kl. 19. Det foregår som sædvanligt i festsalen, hvor vi vil sørge for, at vi holder behørig afstand.

Coronatallene udvikler sig forhåbentlig gunstigt, at så det nuværende forsamlingsforbudsantal bliver hævet fra 10 til 30 eller 50.

Materialet er sendt med posten, medmindre du har valgt at få det digitalt, og det gælder fortsat. Administrator sørger for at sende en hhv. aflysning af 26/5 ud og en angivelse af den nye dato: 16. juni.

Venlig hilsen
Thure, fmd. GF